Der har været problemer med brugere af Microsoft Internet Explorer der ikke har kunnet se siderne ordentligt. Det er et problem i Internet Explorer og vi opfordrer kraftigt at man opgraderer til Mozilla Firefox |
|
|
Her fortæller vi lidt om det hundesyn vi arbejder ud fra. Dette er vigtigt
for at få en forståelse for den træning der bliver udøvet.
En hund er et dyr
En hund er ikke et menneske. Dette lyder nok rimeligt banalt, men alle
erfaring, også dem der har et andet hundesyn, siger at hunde der bliver
behandlet som mennesker ikke trives. En hund har ikke det samme
intelligensnevieau som mennesket og er derfor også mere simpel. En hund har
kun få behov den skal have dækket, men de er tilgængæld også livsnødvendige
for hunden.
Kender man til Maslow's behovspyramide, har hunden "kun" to/tre typer behov
den skal dækket:
- Fysiske behov: mad, vand, motion, søvn - altså behov der dækker egen basale
fysisk overlevelse.
- Sikkerhedsbehov: fysisk tryghed i flokken, om det er sammen med mennesker
eller andre hunde. Sikkerhed er lig med overlevelse for flokken.
- Sociale behov: dette er lidt mere kompliceret: vi har alle rost en hund og
set hvor glad den er. Om det er "kærlighed" eller "fællesskab" eller om det
er anerkendelse til fysisk tryghed er der stadig debat omkring, men de
fleste mener hunden har et mindre socialt behovsapsekt, dog ikke så
kompliceret som menneskets.
Hertil går hundens behov. Problemerne kan opstå når mennesker mener hunde
har andre behov. Dertil er hunden ikke kompliceret nok. Den fysiske
overlevelse for hunden er dens flok er det eneste der tæller.
Hunden har ikke brug for åndelig respekt, følelsen af samhørrighed og de kan
slet ikke realisere sig selv.
Indser man dette, er det straks nemmere at træne sin hund. Man bliver klar
over hvilke parametre man kan træne med.
En hund er et flokdyr.
Det betyder hunden lever i en hierakisk struktur hvor der er én førerhund.
Hunden har brug for der er en fører i flokken for at kunne føre flokken
sikker gennem tilværelsen. Mangler hunden en fører vil den selv tage over
indtil den møder sin overmand. Her er det os som mennesker der skal være
førerhunden. Det er os der sætter grænserne for hvad der er tilladt, hvornår
spisetid er, hvornår vi går til ro og så videre. Konflikter opstår når
hunden mener dén er førerhund og mennesket mener det samme, men ikke kan få
overtaget.
En hund tænker sort og hvidt:
Man kan ikke forklare en hund hvorfor den ikke må gøre der den gør. Hund kan
for det første ikke forstå hvad vi siger idet den kun hører lyde og ikke
ord. For det andet kan hunden ikke reflektere over det der bliver
forklaret/instrueret i. En hund kender kun til rigtig og forkert - hvis man
vel og mærke lærer den det.
Belønning og straf kan hunden forstå, for sådan lever den i flokken.
Hvis hunden gør det rigtige forbliver den i flokken, får dækket sine behov.
Hvis den ikke makker ret får den bank af førerhunden og kan i værste
tilfælde blive udstøt af flokken og derved ikke få dækket sine behov.
Moderne træning i dag slår på at belønne hunden for det den gør rigtig og
ignorere det den gør forkert. Derved prøver man at forme (eng: Shape) hunden
til det produkt man gerne vil have færdigt. Dette er dog kun en halvhjertet
træningsmetode, hvis man ser på hundens som flokdyr. Denne form for træning
er meget lig børnepædagogik, men da børn er mennesker og hunde er dyr,
virker det ikke efter hensigten.
Man bliver nød til at fortælle hunden når den gør noget forkert, for ellers
forsvinder den uønskede adfærd ikke fra hundens repetoire, den skubbes kun i
baggrunden. Hunden skal selvfølgelig ikke straffes med bank som i en
hundeflok, men skal lære signaler der fortæller: "dette ikke er i orden, det
vil jeg ikke have du gør". Typisk er det jo gjort med en simpel kommando.
Men det skal trænes. |
|