En hund er et dyr

En hund er ikke et menneske. Dette lyder nok rimeligt banalt, men alle erfaring, også dem der har et andet hundesyn, siger at hunde der bliver behandlet som mennesker ikke trives. En hund har ikke det samme intelligensnevieau som mennesket og er derfor også mere simpel. En hund har kun få behov den skal have dækket, men de er tilgængæld også livsnødvendige for hunden.
Kender man til Maslow's behovspyramide, har hunden "kun" to/tre typer behov den skal dækket:

• Fysiske behov: mad, vand, motion, søvn - altså behov der dækker egen basale fysisk overlevelse.
• Sikkerhedsbehov: fysisk tryghed i flokken, om det er sammen med mennesker eller andre hunde. Sikkerhed er lig med overlevelse for flokken.
• Sociale behov: dette er lidt mere kompliceret: vi har alle rost en hund og set hvor glad den er. Om det er "kærlighed" eller "fællesskab" eller om det er anerkendelse til fysisk tryghed er der stadig debat omkring, men de fleste mener hunden har et mindre socialt behovsapsekt, dog ikke så kompliceret som menneskets.

Indser man dette, er det straks nemmere at træne sin hund. Man bliver klar over hvilke parametre man kan træne med.

En hund er et flokdyr.

Det betyder hunden lever i en hierakisk struktur hvor der er én førerhund. Hunden har brug for der er en fører i flokken for at kunne føre flokken sikker gennem tilværelsen. Mangler hunden en fører vil den selv tage over indtil den møder sin overmand. Her er det os som mennesker der skal være førerhunden. Det er os der sætter grænserne for hvad der er tilladt, hvornår spisetid er, hvornår vi går til ro og så videre. Konflikter opstår når hunden mener dén er førerhund og mennesket mener det samme, men ikke kan få overtaget.

En hund tænker sort og hvidt:

Man kan ikke forklare en hund hvorfor den ikke må gøre der den gør. Hund kan for det første ikke forstå hvad vi siger idet den kun hører lyde og ikke ord. For det andet kan hunden ikke reflektere over det der bliver forklaret/instrueret i. En hund kender kun til rigtig og forkert - hvis man vel og mærke lærer den det.

Belønning og straf kan hunden forstå, for sådan lever den i flokken. Hvis hunden gør det rigtige forbliver den i flokken, får dækket sine behov. Hvis den ikke makker ret får den bank af førerhunden og kan i værste tilfælde blive udstøt af flokken og derved ikke få dækket sine behov.

Moderne træning i dag slår på at belønne hunden for det den gør rigtig og ignorere det den gør forkert. Derved prøver man at forme (eng: Shape) hunden til det produkt man gerne vil have færdigt. Dette er dog kun en halvhjertet træningsmetode, hvis man ser på hundens som flokdyr. Denne form for træning er meget lig børnepædagogik, men da børn er mennesker og hunde er dyr, virker det ikke efter hensigten.
Man bliver nød til at fortælle hunden når den gør noget forkert, for ellers forsvinder den uønskede adfærd ikke fra hundens repetoire, den skubbes kun i baggrunden. Hunden skal selvfølgelig ikke straffes med bank som i en hundeflok, men skal lære signaler der fortæller: "dette ikke er i orden, det vil jeg ikke have du gør". Typisk er det jo gjort med en simpel kommando. Men det skal trænes.